![]() Twitter har planer om at lave en retweet funktion på twitter.com. Denne funktion udelader essentielle sociale funktioner som det at kunne se hvis tweet, som retweetes.
Retweet RTEn besked på Twitter kaldes et tweet. Hvis man videresender et tweet hedder det at retweete og et normalt retweet ser således ud:
RT @brugernavn og her står så den besked som videresendes
Twitter planlægger nu at inkorporere RT funktionen på Twitter.com, og dermed fjerne RT @brugernavn foran retweetet, hvilket har en lang række implikationer både for brugen af Twitter og for sociale relationer på Twitter. RT @brugernavn er jo netop skabt af twitterbrugerne fordi det er ønsket at man dels kan se hvem som sender og hvorfra retweetet kommer.
Retweet er et socialt fænomenEt normalt retweet begynder altid med RT @brugernavn. Dette tager plads, der er jo kun 140 tegn at gøre godt med, men RT @brugernavn er en defakto standard og brugerne af Twitter finder altid en vej så RT @brugernavn kan bibeholdes. Et retweet indeholder både oplysninger om hvem som har retweetet, nemlig dennes avatar, og hvor den retweetede besked kommer fra. Dette er efter min mening essentielt i opbyggelsen af et "brand" på Twitter.
Et retweet er en anerkendelse af at et tweet er godt, det kan være sjovt, linke til en video, linke til en artikel, m.v. men idét man retweeter en besked, siger man samtidig at man gerne vil dele dette og at det har en eller flere kvaliteter.
Endnu værre bliver det når vi ser på hvordan denne funktion skal virke. Twitters plan er at lave en knap som man kan bruge til at retweete. Det som videresendes er beskeden, som ikke kan editeres som i dag, med avataren for den som oprindeligt lavede tweetet. Dette betyder at du vil se beskeder fra folk du ikke følger og du ved ikke hvem som har sendt det til dig - ikke for smart!
Twitter klienter og applikationerEn anden implikation er alle os som bruger Twitter klienter som TweetDeck eller Seesmic, her vil det ikke være muligt at bruge retweet knappen og der er også masser af Twitter applikationer som heller ikke vil virke.
Om det er et forsøg fra Twitters side på at tvinge brugerne over på Twitter.com, tror jeg nu ikke, det er bare ikke gennemtænkt. Brugere af Twitter som er vant til den RT @brugernavn kan selvfølgelig bare fortsætte og så selv skrive det ind, men nye brugere af Twitter vil miste den sociale funktion der ligger i at retweete.
Gode artikler om retweet:
Twitter Plans to Mangle ReTweets #SaveReTweets af Dan Zarella
Reader News: 24% Of Twitter Updates Done By Bots af Lara Kulpa
Kommentarer
Tilføj kommentar |
|









