SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Twitter er ikke en markedsføringskanal

Tilbud fra webshops

 
Jeg følger mange interessante mennesker på Twitter, hovedsagligt folk med interesse for online markedsføring, og derfor også folk som driver eller er associeret med webshops. Tilbud på dit og tilbud på dat hører ikke hjemme på Twitter, det får i hvert fald mig til at overveje en unfollow.
 
De webshopejere jeg følger er ud over at være webshopejere også online marketing folk og hyggelige mennesker. De har over for mig opnået det som jeg ser er målet med tilstedeværelse på Twitter, nemlig at de har vundet min tillid. Hvis eller når jeg har brug for deres produkt vil jeg købe det i deres online shop. Jeg gider dog ikke modtage tilbud, som jeg opfatter som spam, det er mig som bestemmer hvad og hvornår jeg vil handle.
 

To follow or not to follow

 
Ovenstående handler dybest set om kvalitet. Jeg vil meget gerne følge folk som giver mig input i forhold til online markedsføring, men gider ikke modtage tilbud eller opfordringer til at synes om ting og sager på Facebook og lignende (spam).
 
Jeg tror at de fleste har det på samme måde og derfor bliver det også interessant at se på både antallet af followers og kvaliteten af followers. Jeg har i en periode haft autofollow på et par Twitter konti og der kommer da også hele tiden followers til, men det er andre autofollowers eller værdiløse followers, hvis tweets ikke siger noget eller er reklame.
 
Kvaliteten af followers er derfor afgørende og det fører tilbage til tilbud fra webshops, retweets af tilbud fra webshops, m.v. i forhold til hvorfor man oprindeligt følger en person. Sagt på en anden måde er reklame-tweets ude af kontekst. Hvis A følger B fordi B er en oplysningskilde i forhold til EMNE, er Bs Tweets om andet end EMNE støj, i hvert fald når de har et kommercielt formål.

Kommentarer

Kommentar af Potter 23-11-2010 20:43:17
Jeg er helt med på hvad du mener... men din overskrift synes jeg er forkert.

Du og jeg bruger jo Twitter til videndeling, til at finde de gode nyheder, tools, how to, tendenser og meget mere. Men vi bruger den da også i den grad til at markedsføre os selv. Og vi får også begge jobs via Twitter.

Så det er ikke fordi den ikke kan bruges som markedsføringskanal.

Men det er måden hvorpå det bliver gjort - at dem der irriterer dig. Det er netop den gode gamle "push" og "massekommunikationen" der er fejlen.... og for mig at se slet ikke "markedsføring" ;)

Men du har ret.... udfordrer dig bare på din overskrift ;)

Noget helt andet: hvor er det skønt at skrive noget på mere end 140 tegn ;)

Potter
Kommentar af ulstrup 23-11-2010 20:57:04

Markedsføring skal skal netop forstås i forhold til at Twitter er et medie som i høj grad bygger på reputation og "branche", altså på din person eller firmaprofil. På den led er Twitter et redskab til "unmarketing", et redskab til at skabe tillid, og ikke en kanal til traditionel markedsføring.
Kommentar af Rosenstand 23-11-2010 21:12:51
Hej Peter

Jeg synes, at det her som i de fleste andre forhold er et spørgsmål om balance. Hvis der er en klar overvægt af "ikke pushy tweets", kan jeg sagtens acceptere, at der i ny og næ kommer et tweet med et rent salgsbudskab. Jeg gør det også selv - men ikke ret tit.

Nogle gange sidder min unfollow finger også ret løst, men hvis der fra samme kanal kommer godt indhold, tager jeg den rå markedsføring med.

Og egentlig handler det jo ikke om, hvad du og jeg definerer - men om hvad de enkelte followers har af forventninger. Her i min kommune er der mange virksomheder, der udelukkende pusher tilbud etc. ud til titusinder af followers, der så slår til, når der er noget, der passer.

Ergo: Twitter er en markedsføringskanal for dem, der vil det - og absolut ikke for dem, der ikke vil modtage det. Og det er jo egentlig ret fedt :-)
Kommentar af ulstrup 23-11-2010 21:24:42

Du har ret i at det ikke handler om hvad du og jeg definerer, men netop om followers forventninger. Der hvor jeg stejler er hvor mine forventninger bliver skuffede, hvor jeg modtager "tilbud".

Hvis jeg vil have tilbud via Twitter vil jeg gerne have muligheden for at tilmelde mig disse tilbud.

Du har også ret i at det i nogle tilfælde sikkert er godt og givtigt, men det er en strategi der skal følges tæt op på i forhold til followers og disses engagement.
Kommentar af ulstrup 23-11-2010 21:34:07

Potter og Rosenstand, tak for input, det får mig til at tænke.
Kommentar af Jan Jensen 23-11-2010 21:57:50
For det meste så hader jeg reklamer og tilbud, og det er uanset hvilket medie vi taler om, på TV, i postkassen eller på twitter - lige med undtagelse af hvis det er noget jeg kan bruge, så syntes jeg pludselig at det er helt iorden ;-)

Om hvorvidt twitter er en markedsføringskanal, det vil jeg sige ja til. Vi markedsfører os jo alle sammen hver eneste dag, via den hjælp vi yder til hinanden i form af gode råd osv. Vi bliver kloge på hinanden og vi ved når vi står i situationen hvem vi evt. kan gå til for at få løst problemet.

Havde det ikke været for markedsføring på twitter, så havde jeg ikke fået købt mine SEO bøger, Wordpres bøger, været på webshop kursus ect. Så jeg er glad for den markedsføring der er på twitter og ja jeg gør det også selv i ny og næ.

Men for mig er twitter først og fremmest et fællesskab og et online venskab med en masse hyggelige mennesker hvor vi deler vores viden, hjælper og støtter hinanden på alle tænkelige måder, er sociale mv. og skulle det betyde lidt salgsreklame i ”All Friends” kolonnen, så tager jeg gerne det med også ;-)
Kommentar af ulstrup 23-11-2010 22:14:31

Ja, der er mange uventede tips om nye bøger m.v. men de ligger indenfor en kontekst. Jeg forventer ikke at få tilbud på uldsjaler eller kaffe når jeg følger folk for deres viden indenfor online markedsføring.

Det er absolut en personlig sag om man er til det ene eller det andet, min pointe er at kommercielle budskaber udenfor kontekst kan være problematiske og er det for mig.

Du har dog både pointer og erfaring så jeg lytter!
Kommentar af Frank 24-11-2010 8:54:25
Hej Ulstrup

Jeg kan sagtens følge dig i hvad du mener, derfor følger jeg heller ikke de firma hvor de ikke har noget interessant at tilbyde.

Jeg er selv webshop ejer og har en anden twitterprofil tilknyttet særligt til den. Fordi der sender jeg nemlig tilbud ud fra.

Ellers gør jeg det kun fra min private twitterprofil, når jeg mener det ikke er til spam for andre, men derimod et godt tip.

Jeg kan give dig et eksempel på hvornår jeg gjorde det sidst. Jeg Skulle købe Julegave til konen. Fandt et sted hvor de kørte op til 70% på alle deres varer. Det syntes var et godt tip til jer jeg følger, hvis i nu ikke havde købt julegave til konen, kærsten, elskerinden etc. endnu

Syntes du, at det ville være spam eller et godt tip?

Måske for tidligt, men våger pelsen god jul

Frank
Kommentar af Simon Willer 24-11-2010 9:40:28
Det er meget få jeg har oplevet, der bliver alt for pushy. Men hvis jeg følger et produkt, så forventer jeg at få tilbud.

Twitter handler også om at hjælpe hinanden, så et venligt-RT af nogle gode tilbud skader ikke. Men det må være udsenderens egen vurdering om det er til gavn for sine followers.

Og det er nok de færreste af os, der har kommenteret indtil videre, som kan se os fri fra at prøve at sælge via Twitter på den ene eller anden måde?
Kommentar af Kim Schulz 24-11-2010 9:55:01
For mig er det vigtigt at "der sidder nogen i den anden ende" så man rent faktisk kan få en dialog omkring de markedsførings tweets der sendes ud. Er dette tilfældet og er tilbudene gode, ja så kan jeg sagtens acceptere en vis mængde markedsføring.
Er det blot en bot som spammer twitter fra en blog/shop/andet, så bliver det 100% unfollow fra mig + jeg tvivler på at jeg gider besøge pågældende side/shop/firma i fremtiden.
I nogle er der blogs på nettet som jeg følger, men som ikke opdaterer nok til at jeg gider besøge siden hver dag (eller have deres rss i min reader). I det tilfælde er det fint nok at følge en evt. twitter bot der fortæller mig når der er nye indlæg....men det er altså når frekvens er <3tweet/uge
Kommentar af Ulrik 24-11-2010 12:53:46
Hej Ulstrup...
Jeg kunne godt tænke mig, hvis alle som har en twitter-profil, som ikke et eller andet sted ikke har et kommercielt formål rækker fingeren op!;-)
Enten har profilen til formål at "brande" enten en selv, eller ens virksomhed..
Og så er det jo op til en selv, om man feks. vælger at følge en webshop, - vælger man feks. at følge Rosenstands BD-Store eller Jan Jensens Lys&Stil, - eller i al beskedenhed min egen, - jamen så må man jo forvente at man får et tilbud fra tid til anden. Men kan man ikke "li' lugten i bageriet", så må man jo lade være med følge vedkommende...
For mit eget vedkommende, så skal jeg blankt erkende, at jeg følger folk, som jeg har en formodning om, kan gavne min forretning, og fordi jeg håber at få et godt tip eller et godt tilbud på de ydelser jeg har behov for, -og jeg formoder, at dem som følger mig, forventer de samme af mig. Det er ivhertfald det jeg forsøger at bruge min twitterprofil til...
Jeg ved også godt, at nogle bruge Twitter lidt som et "chat-forum", og det mener jeg jo så er ude af kontekst. Det findes der andre steder til på nettet. - Eller de kunne tilføje hinanden på Messenger eller lign.
Men fred være med det - de hygger sig med det, og hvis jeg ikke "gider" at følge det, så er det jo så et valg jeg må træffe...
Kommentar af ulstrup 24-11-2010 23:24:51

Twitter kan godt bruges kommercielt, det jeg mener er at "reklame" tweets for mig er ude af kontekts. Dell, f.eks. har stor succes med deres delloutlet men her er konteksten at du får gode tilbud mod at følge denne konto. Jeg udsender tweets om seo og smm og det ville være udenfor kontekst hvis jeg pludselig begyndte at udsende reklame tweets.

Når jeg skriver at Twitter ikke er en markedsføringskanal betyder det at Twitter godt kan bruges til at markedsføre en profil, men med mindre det tydeligt fremgår, består denne markedsføring i at skabe tillid og relationer, ikke ved gammeldags push markedsføring.
Kommentar af Jens 30-11-2010 9:45:34
@Ulstrup

Nuvel, kan det jo sagtens være muligt, især i disse tider, at skabe en Twitter profil med det formål at sælge inddirekte. Eksempelvis via en hybrid mellem kvalitetsbudskaber og rene produktanbefalinger. Eksempelvis findes der masser af modeblogs, hvor konteksten er mode og livstil, men der er konkrete produktanbefalinger.
Kommentar af Mathilde Sophie Schmidt 15-05-2012 14:41:01
Hej Ulstrup

Jeg vil give dig ret i at pushy markedsføring på Twitter kan skabe irritation. Men jeg synes at det handler om balance. Jeg forventer fx at få reklame tweets hvis jeg følger en webshop, da det højst sandsynlig er hele formålet med at have en Twitter konto som webshop.
Jeg synes også personligt at Twitter bør bruges til at skabe tillid og relationer, men samtidig er det svært at sige hvor grænsen går - man kan jo ikke komme udenom, at det jo er en markedsføringsplatform både for private og for virksomheder.

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon Tak til MotherApp for applikationerne Download den gratis SMM App fra iTunes Download den gratis SMM App fra androidzoom
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.