SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Anmeldelse: Twitterville af Shel Israel

Twitterville

Twitterville er en facinerende bog, som dog mister fokus og moment undervejs. Bogen lægger i de første mange afsnit vægt på hvordan Twitter kan bruges i forretning, hvordan Twitter har været med til at forandre tankegangen hos mange virksomheder og hvordan Twitter er et ekseptionelt kommunikationsværktøj.
 
Shel Israel er uden tvivl dybt involveret, og en af årsagerne til at bogen mister moment kan være manglen på spændende historier og nyskabende brug af Twitter for små virksomheder, der er undtagelser men i det store hele ligger bogens styrke i beskrivelsen af hvordan Twitter opstod, som et resultat af virksomhedens Odeos behov for at kunne kommunikere internt.
 
Bogen er opdelt i 3 hovedafsnit:
  1. How it Started
  2. What They're Doing
  3. How and Why
Første del er super spændende og meget inspirerende, her gennemgås hvordan Twitter startede, hvordan Twitter med meget få midler, men super god timing slog igennem og hvordan Twitter med succes er blevet brugt af store virksomheder som Dell og Comcast.
 
I dette afsnit diskuteres emner som fordele og ulemper ved forskellig måder at præsentere en corporate profile, skal man, som Dell Tweete som en afdeling af Dell, f.eks. @DellOutlet og lade hver enkelt medarbejder præsentere sig ved navn som f.eks. @StefanieatDell eller skal man som @starbucks lade en enkelt profil præsentere virksomheden? Begge dele har fordele og ulemper.
 

Global og lokal tilstedeværelse

Et andet punkt, der som et af de mere spændende punkter i en ellers tynd 2. del, er forholdet mellem global og lokal tilstedeværelse, igen listes fordel og ulemper og Shel Israel skal have ros for ikke at tage stilling, men blot konstatere at på lokalt plan kan en lille kaffebar udkonkurrere Starbucks, fordi den kan spille på det lokale aspekt.
 
Shel Israel skriver spændende og bogens sidste del, How and Why, kommer da også med nogle gode pointer, som dog mest er henvendt til nye eller nyere indbyggere i Twitterville.
 
Bogens første del er rigtig god og lærerig, her ses eksempler på nye måder at udnytte de ressourcer der ligger i måden at kommunikere på, på Twitter, men det fremgår også tydeligt at markedsføring på Twitter ikke er venstrehåndsarbejde. Som med andre sociale medier kræver Twitter dedikation.
 

Idéer opstår undervejs

 
Et interessant punkt, som går igen i hele bogen, er at de fleste succeser med at bruge Twitter ikke er et resultat af en planlagt strategi, men snarere af idéer opstået undervejs. Twitter er endnu ikke specielt udbredt i Danmark, men eksemplerne fra specielt USA må inspirere også danskere til at tage mediet til sig og udnytte de kommunikative og kommercielle muligheder der ligger åbne.
 
Som sagt mister bogen pusten når der fokuseres på små og mellemstore virksomheder, hvilket jeg læser som et udslag af manglende ressourcer i disse, til at gennemføre en konstant tilstedeværelse på Twitter, som aldrig sover.
 
Bogen kan absolut anbefales, ikke mindst som inspirationskilde til nye tænkemåder og forretningsmodeller, og når eller hvis Twitter slår igennem i Danmark, vil læsningen af Twitterville være en af de faktorer som kan give en forretning eller virksomhed et forspring.
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon Tak til MotherApp for applikationerne Download den gratis SMM App fra iTunes Download den gratis SMM App fra androidzoom
SMM Blog Social Media Marketing (SMM) er indholdsmarkedsføring som skaber relationer. Digital tilstedeværelse kræver i dag Search and Social marketing. Context is King.


Ulstrup er uddannet antropolog og har arbejdet med digital marketing siden 1997.