![]() World of Warcraft (WoW) er for mange meget mere end et spil, det er en livsstil og dedikerede spillere lever mere i WoW universet end i den virkelig verden, hvad kan vi lære af det i forbindelse med at få succes med brugen af sociale medier? Denne artikel bygger på en artikel i Mashable (11.05.09) af Stuart Foster: "6 Things World of Warcraft Can Teach You About Social Media Success". Jeg har aldrig spillet WoW men bruger sociale medier hele tiden og kan umiddelbart sagtens se sammenhængen mellem Wow og sociale medier. Jeg har sat egne kommentarer og tanker ind så hvis du vil læse den rene artikel, brug linket ovenfor. 1. Succes i sociale medier kræver konstant dedikationI World of Warcraft findes et fænomen som kaldes "Dailies" eller daglige opgaver. Disse opgaver kan være at dræbe et monster, indsamle skatte, snakke med nogen eller hvad ved jeg.
I sociale medier findes også "Dailies", du skal følge lidt med, tilføje nye venner, svare på din blog, poste status opdateringer m.v. Laver du ikke disse "Dailies" en eller to dage sker der ikke det store, men er du væk i for lang tid, ryger du ud af spillet. Du skal altså være opmærksom, gøre noget ud af dine artikler og posts og pleje dine forbindelser for at opnå succes med sociale medier. 2. Deltagelse kræver strategi og samarbejdeWoW er primært opbygget af kæmpe hulekomplekser. For at udforske en hule og tæve fjenden, kræves som regel 25 spillere af alle typer, som samarbejder. Dette kræver god koordinering og strategiske evner så selvom den sociale medieverden er mere kompleks, er man godt på vej hvis man kan styre slaget i WoW.
Hvis du ikke effektivt kommunikerer hvem du er og hvad dine mål er, er der ingen som lytter. Vær klar i mælet og giv dig tid til at forme dine tanker meningsfuldt og med kant. Ligesom i WoW er der også ad ons og andre hjælpemidler til at gøre det lettere at koordinere din konti på sociale medier. Brug de rigtige redskaber også. 3. Sæt dig mål og lav en strategiHvis du vil se fremskridt i WoW duer det ikke bare at vandre rundt uden mål og med. Andre spillere vil hurtigt opgive dig og finde andre spillere som har samme mål som dem selv, mål som vel at mærke implicit ligger i spillet, nemlig krig.
På samme måde er det med sociale medier. Hvis du ikke har nogen idé om hvad du vil med din tilstedeværelse på sociale medier vil du hurtigt blive begravet. Vær aktiv, sæt dig mål og lav en strategi for hvordan du når dine mål. Husk også at lære af dine og andres fejl! Strategi på sociale medier kan virke meget diffust og svært at komme i gang med, men start i det små. Hvad vil du med din konto? Vil du lære noget? Vil du opbygge et netværk omkring dit arbejde eller din interesse? Vil du bare være kendt? Herfra kan du opbygge en strategi, på Twitter kunne den være at følge dem som er kendt for at være vidende for at lære noget, at følge folk med samme uddannelse eller interesse for at opbygge et netværk eller bare at følge alle for at blive kendt og få mange followers. 4. Det handler om networkingWow er opbygget omkring guilds (klaner), jo stærkere din klan er, jo mere magtfuld bliver du. Dette gælder også med både sociale medier og i den virkelige verden og begge dele udvikles gennem networking.
Uanset hvor dygtig du er til noget kan du først udnytte dine kundskaber når dine evner er blevet kendt af andre, det er gennem andres anerkendelse og anbefalinger at du opnår "status" på dit felt. 5. Deltag på nye medier og skab nye kommunikationsvejePå Wow er din succes afhængig af at du har opbygget et godt team af hjælpsomme og dygtige medspillere som kan heale dig når du er såret, kan hjælpe med sjældne våben, o.s.v.
Nye sociale medier dukker hele tiden op og du behøver ikke at prøve alle af, men du skal være villig til at prøve nyt og lære at gebærde dig på mediet. Her tænker jeg først og fremmest på Twitter. Min opfordring er at følge mange twittere, du kan altid unfollow hvis der er for meget støj i deres tweets. Ved at følge mange gode twittere får du nyheder, links til gode artikler og et stort, om end ikke særligt nært, netværk. Dette er ikke anderledes end opbygningen af et fodboldhold eller en virksomhed, dygtige medspillere eller medarbejdere skaber et stærkt hold hvor alle bliver bedre end de var hvis de var alene. 6. Gør dig fortjent til andres anerkendelse og respektPå WoW er det essentielt at kunne rekruttere nye "venner" for at kunne avancere og jo mere kompetente dine "venner" er, jo større er chancen for succes.
Som udgangspunkt er WoW et spil hvor du skal opbygge din egen succes, men spillet er opbygget sådan at din personlige succes er afhængig af andre. Jo mere du hjælper andre, jo mere får du igen. Ved at hjælpe andre opbygger du anerkendelse, respekt og tillid til din person, egenskaber som vil hjælpe dig til succes i sociale medier. Kommentarer
Tilføj kommentar |
|









