SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Vind Kaffe! Blog og social media 3
Hjælp @ulstrup med det nye projekt, peterulstrup.com, og få 1 kilo luksus kaffe for din indsats. Crowd sourcing af browserkompatibilitetsproblemer for WordPress med Thesis theme.
 
peterulstrup.com vises korrekt i FireFox men ikke i andre browsere, derfor kaffen.
 
Jeg har kæmpet nogle nætter efterhånden for at få top menu med søg og subscribe til at se rigtig ud i forskellige browsere, foreløbig er det kun FireFox som viser siden rigtigt.
 
Kan du hjælpe mig med at løse browserkompatibilitetsproblemet udlover jeg 1 kg. luxus kaffe som tak for hjælpen (kan evt ombyttes til luxus chokolade). Skriv løsningen, eller links til artikler som kan hjælpe mig med at løse problemet, i kommentarerne nedenfor. (Der er kun én vinder)
 
Status på projektet peterulstrup.com er at jeg har fået lavet design og formateret de fleste elementer, to do listen er dog ikke helt tom endnu. J.f. Ovenstående, manger browserkompatibilitet og jeg vil også lave et CSS til mobilbrowsere.
 
Der mangler stadig lidt formatering hist og her og finder du noget som ikke ser ud til at være helt rigtigt, må du meget gerne smide en kommentar.
 
Et andet punkt jeg er i tvivl om, er de to kolonner til højre, ikke formateringen, men hvilke punkter som skal med og hvor de skal være. Den nuværende opsætning (18.03.10) er resultatet af mange nætters arbejde og målet er at holde antallet af punkter på et minimum. Igen er kommentarer meget velkomne.
 
Selve designet bliver ikke lavet om, jeg kan lide det og det er det vigtigste.
 

Thesis WordPress Theme

 
Thesis er et super lækkert theme at arbejde med når man ved hvordan. Jeg lærte det på den hårde måde og reglerne er ellers simple nok, man skal kun redigere i to filer: custom.css og custom_functions.php. Det meste af redigeringen er copy paste fra det fantastiske DIYthemes forum, hvor der er kode eksempler til langt de fleste funktioner og formateringer.
 
Thesis er let og overskueligt at arbejde med og det går støt fremad. Browserkompatibilitetsproblemet er dog ikke løst endnu, derfor kaffen.
 
Thesis indeholder en lang række funktioner som ellers kun kunne implementeres via plugins, specielt SEO relaterede funktioner er godt repræsenteret.

 

WordPress Plugins

 
Akismet Spamfilter
Yoast Bredcrump
Yet Another Related Posts Plugin
 
Ingen problemer her, let at installere, let at konfigurere og alle tre plugins kører.
 

Indhold på bloggen

 
Bloggen er på engelsk og al kommunikation (blog posts, twitter, m.v.) foregår på engelsk. En del af indholdet vil blive engelske oversættelser af artikler her på smm.dk.
 
Jeg har startet en lille serie af blog posts, som er hurtige at lave, nemlig Fav. 5, som er små lister med links til og beskrivelser af gode artikler indenfor forskellige emner som medier, strategi og marketing.
 

Social media strategi

 
Der er ikke nogen fast strategi for sociale medier, det bliver sådan lidt trial and error, men erfaringer fra tidligere projekter som www.countryworld.dk og denne blog, smm.dk, spiller en væsentlig rolle.
 
Foreløbig nøjes jeg med at være på Twitter (@peterulstrup), men har sikret mig peterulstrup på en lang række sociale medier og bookmarking sites ligesom min Facebook side også er hjemme på www.facebook.com/peterulstrup.
 
Det er et skridt ad gangen og det er ok. Som en lille afsluttende bemærkning, er denne post også en del af strategien, nemlig at få den bedste løsning, dele erfaringer og crowd source problemløsningen. Oh, ja, du er også velkommen til at stille spørgsmål, så vil jeg se om jeg kan svare!

Kommentarer

Kommentar af Morten Kaltoft 18-03-2010 12:45:05
Hej Peter.

Først vil jeg lige sige at din side også ser fin ud i Opera.
Jeg vil prøve at kigge på, hvad man kan ændre, for at få den til at se fin ud i IE.

Mvh

Morten Kaltoft
Kommentar af Ulstrup 18-03-2010 13:43:31
Hej Morten, det lyder super, tak! Sig til hvis jeg kan hjælpe med yderligere informationer! Crome fejlen tror jeg godt jeg kan rette, IE fejlen er værre, det ser ud som om søgeboksen og rss ikonet (som er en bacground) ikke kan komme helt ud til højre...
Kommentar af Jon Ussing 18-03-2010 18:28:49
Jeg kender kun Thesis af navn og ved at alle de store kanoner bruger det. Men jeg har aldrig arbejdet med det på det tekniske niveau så jeg ved ikke hvad der kan lade sig gøre.

Men hvis du har mulighed for det er noget af løsningen måske conditional statements f.eks. i stil med det her:

<!--[if IE 8]>
<link href="link-til-IE8.css" rel="stylesheet" type="text/css" />
<![endif]-->

<!--[if IE 7]>
<link href="link-til-IE7.css" rel="stylesheet" type="text/css" />
<![endif]-->
<!--[if lte IE 6]>
<link href="link-til-IE6.css" rel="stylesheet" type="text/css" />
<![endif]-->

Man kan se i din html-output at du i forvejen har dette statement:

<!--[if lte IE 7]>
<link rel="stylesheet" href="http://peterulstrup.com/wp-content/themes/thesis_16/lib/css/ie.css?022510-194829"; type="text/css" media="screen, projection" />
<![endif]-->


Kender du web developer plugin-et til FF? Her kan man bl.a. via en grafisk brugerflade se css-strukturen.

Efter et hurtigt kig (har kun tjekket hvordan sitet ser ud i IE8) vil jeg mene at du skal prøve at se nærmere på:

html > body .custom > div #container > div #page > ul .menu > li #search

html > body .custom > div #container > div #page > ul .menu > li #search > form .search_form > p > input #s .text_input

html > body .custom > div #container > div #page > ul .menu > li .rss >

html > body .custom > div #container > div #page > ul .menu > li .rss > a

Ellers er work flowet med først at få tingene til af virke i FF og så lave undtagelser til de andre browsere en rigtig god måde at arbejde på. Sådan gør jeg i alt fald selv.

Jeg skal ikke have hverken kaffe eller chokolade da dette svar mere et indspark end en egentlig løsning på problemerne. Men jeg håber at det jeg har skrevet giver mening og måske gør det nemmere at få problemerne løst.
Kommentar af Ulstrup 18-03-2010 22:35:19
Jon, jeg er bange for at du har ret i at løsningen ligger i separate stylesheets til FF, IE og evt. Crome. Havde håbet på at det kunne lade sig gøre med et enkelt stylesheet og har prøvet alle mulige fix faxerier med margin, padding, border o.s.v.

Thesis fungere sådan at der ligger et standard stylesheet, dette bruger jeg til at se hvor der skal rettes. Den linie der skal rettes bliver så kopieret over i et custom stylesheet, hvor der tilføjes .custom før css class eller ID, f.eks.:
.custom .menu Det er ret simpelt.

Thesis giver (selvfølgelig) også mulighed for at benytte forskellige stylesheets afhængigt af browsertype og det må jeg så gå igang med.

I et nyt stylesheet til IE tror jeg at jeg ved hvad der er galt, så helt slemt er det ikke.

Tak for en super konstruktiv kommentar. Hvis du har spørgsmål til Thesis spørger du bare!
Kommentar af Ulstrup 18-03-2010 23:19:42
Løsningen var, som Jon viste vejen til, at lave et IE stylesheet, nu spiller det også, så mangler jeg bare Crome og så selvfølgelig Safari/mobil ;)

Jon, send mig din adresse på mail, så sender jeg dig 1 kg luksus kaffe eller en æske god Peter Beier chokolade! Nogle gange er det bare et lille skub i den rigtige retning der gør udslaget.

Tak Morten for positiv karma også!
Kommentar af Jon Ussing 19-03-2010 8:40:44
Det glæder mig at du kunne bruge mit input selvom jeg i virkeligheden ikke har gjort andet end at skubbe lidt på.

Som du selv er inde på ser siden stadig ikke helt godt ud i safari og chrome. Der er også stadig en lille ting når du kører musen over "SUBSCRIBE" i IE8. Har du testet i alle webudvikleres hadebrowser ie6?

Jeg elsker god kaffe og blev meget glad da jeg så dit "vi har en vinder" twit i nat da jeg var oppe at tisse men vil du ikke lade konkurrencen køre lidt endnu til alle problemer er løst?

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon Tak til MotherApp for applikationerne Download den gratis SMM App fra iTunes Download den gratis SMM App fra androidzoom
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.