SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Spam paranoia hindrer kontakt
Ved en gennemgang af rigtig mange danske websites hvoraf de fleste er firmawebsites for SEO, SMM og SEM virksomheder (altså virksomheder som beskæftiger sig med kommunikation), undrer det mig at der på mange af disse ikke er en email adresse hvor man kan kontakte virksomheden.
 

Kontakt med virksomhederne

1. Websites hvor kontaktoplysningerne er let tilgængelige enten ved at de findes på alle sider eller ved at kontakt "knappen" tydeligt fremgår. Dette mener jeg er det bedste, dine kunder skal ikke sidde og spilde tid på at finde ud af hvordan de kommer i kontakt med dig.
 
2. Websites har kontakt "knappen" liggende godt skjult på websitet.
 
3. Websites som kun har en kontaktformular hvor du skal udfylde navn og email adresse som mindstemål, det virker faktisk provokerende på mig at jeg skal opgive min emailadresse, mens firmaet selv ikke oplyser deres.
 
Af de steder hvor det var muligt at finde en emailadresse, havde omkring halvdelen skrevet denne som p snabela smm punktum dk (i forskellige varianter), formålet er naturligvis at undgå mail harvest botter, men det er der dels mange som ikke er klar over, dels burde kundekontakt og seriøse henvendelser være vigtigere end den smule spam der slipper igennem diverse filtre.
 

Paranoia og tillid

Hvis du vil undgå spam, undgå useriøse henvendelser m.v. så hold dit website offline (og hvor fedt er det?). De fleste af de gennemgåede virksomheder er også tilstede på Twitter og / eller Facebook og også her er det muligt at sende spam. Jeg synes at det er synd at paranoiaen overtrumfer tilliden.
 
Spam er irriterende, ulovligt og noget skidt, men hvis ikke man er interesseret i at folk, potentielle kunder, kan henvende sig på mail, telefon eller via en anden kommunikationsform, som bærer præg af at virksomheden som udgangspunkt forventer seriøse henvendelser, ja så synes jeg faktisk det er bedre at bruge online budgettet på avisannoncer eller telefonbogsannoncer.

Kommentarer

Kommentar af Frank Hellerup Madsen 03-01-2010 20:27:17
Hej Peter,
Nogle gode, valide pointer. Jeg stemmer også for, at virksomheder bør have en mailadresse stående i ren tekst og et klikbart link, så det er så let som muligt at komme i kontakt med dem. Den må så gerne suppleres af en kontaktformular, da en del folk også gerne vil bruge sådan en.

(Og for ikke at virke alt for hyklerisk har jeg netop indsat et rent og klikbart maillink ind på min egen blog, selvom den ikke er en virksomhedsblog).
Kommentar af Grosen Friis 04-01-2010 11:32:50
Hej Peter,

Helt enig i dine pointer, det er så let at bekæmpe spam i dag, at synlige e-mail adresser ikke er noget problem.

/Grosen Friis

Kommentar af Simon Willer 04-01-2010 11:55:54
Så må jeg lige prøve at skrive min mail adresse rigtigt og se om spam niveauet stiger...
Kommentar af Lars Willsen 21-01-2010 11:46:59
Peter min ven,

Det er som vi for 10 år siden snakkede om da vi sad i xquarters og fighter-trenden fik fodfæste, og at det her ville få uheldige konsekvenser. Folk følger en trend fordi at det 'føles' smart og med hovedet under armen ser man også 'rolle-modellerne's (læs. bureau'erne) webmastere helt fejl-formidle det signal videre udtil intetanende ofre ;)

Hvem der fik mest ud af det skal være usagt ..ikk Thorborg? ;)

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
Følg SMM/Ulstrup på: SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon
SMM Blog Social Media Marketing (SMM) er indholdsmarkedsføring gennem dialog og opbyggelse af troværdighed, autoritet og respekt. Context is King!


Ulstrup er uddannet antropolog og har arbejdet med online markedsføring siden 1997 og er i dag ansat hos deMib.com.