SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Social marketing - mere social mindre marketing
Ok, man kan annoncere på både Facebook og Amino og det er selvfølgelig markedsføring i sociale medier, men det er ren markedsføring, ren push og ren envejskommunikation.
 

Opbyg et "brand"

Man bliver nød til at være meget om sig for at opbygge et "brand", det er
bl.a. lykkedes for min kollega Mikkel deMib og Jubii, Spamfighter og Amino
grundlægger Martin Thorborg og andre at komme i online marketing superligaen
ved at være først med informationer, hjælp og opbakning på forums, i
debatter, på blogs, m.fl.
 
Disse to herrer nyder meget stor respekt blandt folk som arbejder
professionelt med online marketing og iværksætteri, blandt folk som netop er
begyndt på et projekt og mange andre. Dette er opnået ved at være aktiv på
sociale medier, hjælpe andre og give af deres viden. Både deMib og Thorborg
holder velbesøgte foredrag, har mange followers på Twitter, o.s.v. men mindre
kan også gøre det.
 
Alt ting har en begyndelse og den kan ofte være svær, kræve mange timers
arbejde og skabe problemer, men det er også en god chance for at lære og blive god til det man synes er sjovt.
 
At lave social marketing starter med at opbygge et "brand". Dette gøres ved
at være vidende og hjælpsom, ved at promovere andre og være interesseret i
hvad andre har at sige. Faktisk ikke anderledes end i den virkelige verden.
 
En god måde at vurdere om du gør det godt er ved at forestille dig at du er
din egen bordherre eller borddame til en festmiddag, er du interessant?
lytter du? taler du for meget om dig selv?
 

Social media Karma

Social marketing har mange ting til fælles med buddhisme. Gennem din
deltagelse på sociale medier opbygger du et karma som er afgørende for at få
succes.
 
Giv til andre, finder en rigtig god artikel så send et link til artiklen på
Twitter, har du en god historie, så del den på Facebook, sjove videoer fra
YouTube indenfor en niche (som f.eks. Twittersphere).
 
Giv dig tid til andre, tjek folk som følger dig på Twitter. Skriver de om
uvedkommende ting så lad være med at følge dem, skriver de interessante
indlæg så følg dem, der er rigtig meget guld at hente her. Facebook ser jeg
som værende mere fritidsinteresse orienteret i forhold til Twitter hvor du
kan følge spændende personer, hash tags, m.v. og du kan unfollow uden at der
er nogen som bliver sure.
 

Social marketing

Når du først har opbygget et "brand" og har en god karma, kan du bruge disse egenskaber til marketing. Lad være med at overdrive, lad være med at optræde som sælger, lad være med at promovere dig selv.
 
Hvis du har lavet noget som er godt, så sæt det i din signatur, henvis til en artikel du har skrevet når det er relevant, skriv gode konstruktive kommentarer på blogs indenfor dit emne og hav din blog som website, gør opmærksom på din url i videoer, o.s.v.
 
Det er social marketing.
Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.