SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Online Marketing: Lad bolden gøre arbejdet

Olsen har helt sikkert en plan

 
Der kæmpes om bolden
Foto: dr.dk
 

Fodbold og online markedsføring

 
Man behøver ikke at have en forkromet strategi, men man skal have nogle indarbejde procedurer, måder at kommunikere på, bevægelsesmønstre og så hele tiden være åben over for forandringer og tingenes måde at udvikle sig på.
 
Online marketing dækker over website og/eller blogs og profiler på sociale medier både online og via mobile enheder som iPhone. Online marketing involverer i hvert fald følgende dicipliner: seo, annoncering og ppc, public relations, branding, konverteringsoptimering samt tracking og analyse.
 
Min pointe er at man, ved at være ordentligt forberedt, kan skabe synergi mellem flere dicipliner, svarende til at lade bolden gøre arbejdet.
 
I løbet af de seneste år og måneder er udviklingen gået sådan at søgemaskinerne, specielt Google, viser resultater fra en lang række medier på side 1; Twitter, YouTube, organiske resultater, adwords annoncer og real time search er nu hverdag og sammenholdt med at visningerne af søgemaskinernes resultatsider varierer afhængigt af lokation, personalisering og søgemønstre er SEO gået hen og blevet en særdeles bred betegnelse for optimering af mange medietyper; video, lyd, billeder og tekst. Sidst, men ikke mindst, spiller nyhedsværdi og domæne trust en stor rolle også.
 
Sociale medier som Twitter, Facebook, YouTube, FourSquare og hvad de ellers hedder kan også bruges i online markedsføring. Ikke som salgskanaler, ikke som envejskanaler, men til at skabe dialog og opmærksomhed. Online markedsføring vil være absurd uden SEO og med de muligheder der ligger i sociale medier, kan man booste både seo for sin online shop, sin blog eller sin firmaside, og de tilhørende sociale profiler på Facebook, YouTube, o.s.v.
 
Det vigtige punkt er at man inddrager alle faktorer i den overordnede strategi, man skriver alle indfald ned, fordeler dem i kategorier, f.eks. efter medie og lægger sig fast på en "tone", at man finder en spillestil som passer til spillernes kompetancer og trænerens idéer.
 

Midtbanen

 
I fodbold kan man spille med en diamant på midten, fire spillere som konstant bevæger sig for hinanden når de har bolden og konstant bakker op om hinanden når der skal presses. Mit forslag er at starte med fire medietyper og bruge dem som diamant, en blog, en facebook side, en twitter profil og en personlig profil. Det kan godt være at det der skal promoveres er en webshop, men det betyder ikke noget, webshoppen er ikke en spiller, men en præmie.
 
En blog bør omhandle emner som er relateret til din webshop, din interesse, dine salgssider, eller hvad det nu er du vil. Jeg anbefaler WordPress som blogging system, tjek at det theme du vælger er SEO venligt.
 
En Facebook side skal være dit firmas præsentation på Facebook, hvor rigtig mange mennesker tilbringer rigtig megen tid. Husk: "What happens in Vegas, stays on YouTybe", som Erik Qualman siger. Der findes et hav af applikationer til Facebook, heriblandt Social RSS som viser overskrifter fra de sidste 5 blogposts på din blog. FBML som gør det muligt at lave en masse ændringer og andet, applikationer er iøvrigt en anden måde at markedsføre sig på også.
 
Vigtigheden af en Twitter profil er selvfølgelig afhængig af hvor stor en del af din målgruppe, der er på Twitter. Ikke desto mindre er Twitter profilen god at have med, den er hurtig til at opfatte situationer og reagerer hurtigt i både angreb og forsvar, en meget bevægelig spiller. Din Twitter profil er ikke midst vigtig fordi du her får indput i realtid og fordi du har mulighed for at reagere i realtid.
 
Din personlige profil afspejles i de tre andre spillere, den personlige profil har rutinen, kan bevare overblikket, er dygtig til at forudse farlige eller gunstige situationer og har i det hele taget personlighed. Det er den personlige profil som går ud på andre blogs og skriver kommentarer, det er den personlige profil som skinner igennem i sproget og valget af emner og det er den personlige profil som skaber enighed.
 

Forsvaret

 
Den dygtige målmand kan redde kampe og en god målmand råber op. Målmanden dirigerer muren og skal råbe "Jeg har".
 
Fire-back kæden er skal kunne handle på samme tid, trække modstanderen offsite, og på den måde få modstanderens angreb afværget, hård fight, hurtighed og offensive egenskaber gør også en forsvarsspiller bedre. Dit forsvar består i første omgang af at lytte, hvad siger folk? Hvad siger de om dig? Og så beslutte om man vil indlede en dialog ved at svare. Med et redskab som Social Mention kan man se hvad der rør sig på forskellige søgeord (navn, firmanavn, produkt, service, etc.) og Google Analytics er rigtig god når det gælder statistik. Begge programmer er gratis og webbaserede).
 

Angrebet

 
To mand i angrebet lyder ikke af meget, men med støtte fra midtbanen og forsvaret, kan det være farligt nok og som bekendt er det bedste forsvar, angreb.
 
Angribernes fornemste opgave er at score de mål der skal til for at vinde kampene. Og score mål kan gøres på mange måder, man kan være først med noget, som hitter, man begynder at bruge et medie anderledes, f.eks. ved at kommunikere nye ting ud via Facebook eller Twitter, udnytte og handle på de analyser Google Analytics kan levere og afsøge grænserne for marketing på sociale medier.
 

Teamet

 
Spillerne spiller kampe og træner og for at de kan gøre det og for at der skal komme noget ud af det, skal der være et stærkt bagland. Dit bagland bør være gode placeringer i søgemaskinerne opnået gennem SEO, det kan være Adwords annoncer, konverteringsoptimerede landing pages, gode informative sider og artikler, fornuftige priser og god kvalitet i din webshop, o.s.v. Dit team tæller også dem der sørger for at der kommer en forretning ud af det, hvor alle kan få deres del og hvor det som minimum kan løbe rundt.
 

Lad bolden gøre arbejdet

 
Ved at lade alle disse ting arbejde som én organisme bliver både fodbold og online marketing bedre. Brug Facebook til at fortælle om dit nyhedsbrev, brug Twitter til gøre opmærksom på en ny blog post, brug din blog til skrive om ting dine kunder vil vide mere om, sælger du børnetøj så skriv om børnetøj, sælger du bogføring så skriv om bogføring og sælger du smm så skriv om social media marketing. Kommenter på andres indlæg på Facebook eller Twitter, få mere indhold på blogposts med brugerkommentarer, brug Twitter til kundesupport, brug Facebook og Twitter til at promovere små YouTube videoer.
 
Og så er mobiltelefoner slet ikke nævnt, applikationer til iPhone og Android, mobilt internet, betaling via mobiltelefonen, o.s.v. bør også medtages i den samlede strategiplan.
 
Sørg for at der er RSS feed på bloggen, sørg for at folk kan kommentere og brug din "personlige profil" når du svarer.
 
Er der tale om et mindre eller mellemstort firma, er det vigtigt at alle medarbejdere, alle! Inddrages og ved hvad det handler om, alle behøver ikke at være aktive. Det er vigtigt at de forskellige medarbejdere holdes orienterede om emner som berører deres felt, men det rigeligt hvis en medarbejder overvåger nettet med f.eks. Bloglines RSS reader til at følge nyheds og artikel feeds, Google Reader til at følge alerts fra Google, Social Mention til at følge sociale medier og Google Analytics til at følge web trends. Det samme gælder for store virksomheder.
 
Ovenstående giver sig selv for enmandsfirmaer.
 
Timing er en vigtig faktor, kan man ride med på (eller være med til at starte) en bølge er det godt, man skal kommunikere når der er nogen at kommunikere med (når målgruppen er online), man skal med det samme reagere på negativ eller positiv omtale og man skal være klar til at lytte hele tiden.
 
Min yndlingsposition er i angrebet og jeg synes da at jeg har fået scoret et par kasser med denne artikel.
Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.