SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
Trust Agents af Chris Brogan & Julien Smith

Boganmeldelse: Trust Agents

Trust Agents af Chris Brogan og Julien Smith, udgivet af John Wiley & Sons, Inc. 2009.
 Denne anmeldelse var planlagt inden jeg læste bogen Trust Agents, men glæden er ikke blevet mindre. Julien Smith kender jeg ikke fra andet end bogomslaget, men jeg har fulgt Chris Brogan både på Twitter og på hans blog, så forventningerne til bogen var store.

Spændende formidlet

Trust Agents er utrolig velskrevet, sproget flyder og blandingen af gode råd, anekdoter og konkrete anbefalinger gør at bogen er let at læse og ikke mindst til at forstå. Chris Brogan og Julien Smith taler ikke ned til læseren, belærer ikke læseren men fortæller om strategier som virker, giver os deres syn på hvorfor de virker og forfatterne holder hele tiden en vinkel på det sociale, så læseren holdes fast på at web og sociale medier er ikke bare for sjov, det er networking og forretning, og den vinkel mener jeg er meget vigtig.
 Trust Agents er opdelt i 8 kapitler, et indledende og et afsluttende og 6 afsnit om nogle af de features der kræves af en Trust Agent. Hvordan Trust Agents bedst oversættes til dansk, ved jeg ikke men tillidsformidler er ikke helt ramt ved siden af.

At være tillidsformidler

At være trust agent er noget man optjener, en slags instant karma, og hovedbudskabet i bogen er at man skal være hjælpsom. Hjælpsomhed er dels en rigtig god måde at komme i kontakt med folk på, hjælpsomhed skaber en ubevidst ”gaveudveksling” og hjælpsomhed formår, ud over at gøre folk populære, også at danne grundlag for forretninger og projekter.

Eksemplets magt

Trust Agents sammenkæder på meget fin måde forskellige metoder og strategier med personer som har haft succes, ikke alle kendes på disse breddegrader, men en smule research på Google viser nogle fantastiske eksemper på folk som via passion, held, hård arbejde og masser af gode idéer har brugt de sociale medier til både at opbygge tillid og til at sælge samtidig. Ærlige folk som brænder for det de gør.
 I det afsluttende kapitel gennemgås de 6 foregående kapitler under afsnittet ”Six Games You Could Have Made and Still Can” og så er det jo fristende at begynde at remse op af de gode råd, anvisninger forslag til konkrete handlinger som Trust Agents strutter af, men det gør jeg ikke, køb istedet bogen!
 Afslutningsvis kan det siges at Chris Brogan mesterligt byggede en stemning op på Twitter, op til udgivelsen, det er en mand der ved hvad han taler om, tro mig.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon Tak til MotherApp for applikationerne Download den gratis SMM App fra iTunes Download den gratis SMM App fra androidzoom
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.