SMM en blog om social media marketing    
  Social Media Marketing      
NQ: Involvering med sociale medier
Mange virksomheder og institutioner er bange for at afgive magt og monopol på viden. Når man som leder har læst denne bog, vil man være bange for ikke at afgive i hvert fald en del af kontrollen. De 55 eksempler på involvering med sociale medier Jacob Bøtter beskriver, indeholder så mange og så store belønninger at det ikke kan betale sig at vente.
 
Et af de bedste eksempler på involvering med sociale medier er faktisk bogen selv. Som Jacob Bøtter skriver i indledningen: "Først da jeg involverede alle mine kolleger i Wemind, mine 500 venner på Facebook og de 4.000 der følger mig på Twitter... skete der noget." Her kan det tilføjes at et andet led i kæden, nemlig markedsføringen, bl.a. er overladt til bloggere som mig.
 
NQ er en bog om ideer, realistiske ideer, som kan gøre en virksomhed bedre på stort set alle punkter. Jeg holder meget af det engelske ord "leverage" som direkte oversat betyder at løfte, men som har nogle implicitte betydninger som at vokse, at blive bedre, o.s.v. Med ideerne og eksemplerne i NQ bliver man som leder opmærksom på felter i hele organisationen, som kan løftes til et højere niveau ved at tage sociale medier i brug.
 
NQ er ikke en håndbog i sociale medier, NQ er et katalog over 55 muligheder for, med involvering i sociale medier, at få hjælp fra kunderne til produktudvikling, at få virksomhedens ansatte til at bidrage til strategiudvikling, at gøre både intern og ekstern kommunikation mere dynamisk og uafhængig af tid og sted samt at involvere hele virksomheden i skabelsen af social kapital.
 
Bogen er overordnet inddelt i tre afsnit, Tendenser, Projekter og Individ. Tendenser ser på hvad der rør sig ude i den store verden, Projekter er forslag til hvordan virksomheden kan drage nytte af involvering med sociale medier og Individ giver læseren nogle eksempler på hvordan selv små ændringer i vaner og tænkemåder kan have stor effekt.
 
Hvert af de 55 eksempler er desuden opdelt i en idé eller et postulat med en lille forklaring, derefter punktet metode, som indeholder god information om hvad man skal tænke på, hvorfor man skal tænke over idéen og hvorfor man skal overveje at udføre idéen og eksemplet afsluttes med et "I praksis", som oftest indholder rigtig gode, og ofte danske, eksempler på virksomheder som har haft succes med at involvere sig med sociale medier i forhold til konkrete problemstillinger. 
 
NQ: Involvering med sociale medier kan absolut anbefales, ikke blot bør bogen være pligtlæsning for enhver leder, den er en inspiration til alle med interesse i at udvikle engagement i sociale medier og alle som har interesse i hvordan sociale medier kan bruges som løftestang til produktudvikling, kundeservice, personalepleje, informationsdeling, m.v. 
 
Bogen kan købes hos Arnold Busck eller via hjemmesiden nq.dk

Kommentarer

Kommentar af Jon Ussing 01-11-2010 7:28:53
Det er rigtig dejligt med alle dine boganmeldelser Peter. Tak!

Den bog lyder helt bestem som en jeg skal læse. Selvom jeg ikke er leder kan jeg sikkert finde gode argumenter til at overbevise min chef om hvorfor det er en god ide at bruge tid på facebook, twitter o.s.v.

Ligesom du holder af "leverage", synes jeg vældig godt om "social kapital". Efter min mening bør enhver moderne leder arbejde med det begreb i baghovedet. :)
Kommentar af Malene Kirstine Olesen 01-11-2010 8:35:03
Hej Peter
Fedt at der begynder at komme flere og flere bøger om sociale medier på dansk. Jeg har læst en del bøger på engelsk og jeg synes, der mangler nogle gode eksempler på, hvordan danske virksomheder bruger sociale medier.
Det lyder, som om det er en rigtig god "how to" bog og jeg ser meget frem til at læse den :-)
Kommentar af ulstrup 01-11-2010 9:11:18

@Jon - Du finder helt sikkert gode argumenter overfor din arbejdsgiver og ja, social kapital tæller i dag mindst lige så meget som andre former for kapital, og betydningen er stigende.

@Malene, bogen er ikke en "how to", men et idékatalog med gode argumenter og gode råd til hvordan man kommer i gang. Ja, det er fedt at der kommer bøger med danske eksempler og dem er der en del af i bogen.
Kommentar af Mathias Bak 01-11-2010 10:21:11
Jeg vil også bare sige tak for dine mange gode anmeldelser! Det er dejligt at der begynder at komme så mange bøger om markedsføring på dansk!
Kommentar af ulstrup 01-11-2010 11:45:08

@Mathias Selv tak! Ja, det er fint med nye bøger om sociale medier på dansk.

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:
Husk mig

Bookmark and Share
Subscribe
SMM Facebook Page SMM på Twitter SMM på Linkedin SMM på Stumbleupon Tak til MotherApp for applikationerne Download den gratis SMM App fra iTunes Download den gratis SMM App fra androidzoom
SMM Blog Peter Ulstrup Hansen+ Antropolog, SEO og SMM konsulent, ROI orienteret, underviser på CBS, Reputation management konsulent.