![]() Hjælp dine læsere til at forstå dine blogposts ved at etablere en kontekst som sætter dem i stand til at vurdere indholdet set ud fra en helhed. Du kan ikke gå ud fra at dine læsere kender dig og din blog, det kan være din blogpost bliver fundet gennem en søgemaskine og læseren ikke kender din baggrund, derfor skal du sørge for at dine blogposts kan læses og forstås af alle.
Hvis vi tager udgangspunkt i denne blog, har jeg en lille kolofon i højre spalte, som meget kort fortæller hvad bloggen overordnet handler om, dette er konteksten for læsningen af artikler. Lidt på samme måde som når TV serier indleder med at opsummere hvad der skete i sidste episode. For garvede læsere af bloggen er det overflødigt, men for nye læsere er det en hjælp til at sætte artiklen ind i en sammenhæng.
Skriv spændende blogpostsNedenstående liste er hentet fra Yan Susantos artikel "The Structure of a Compelling Blog Post". At skrive gode blogposts med unikt indhold er lettere end mange tror, du skal bare tænke dem igennem inden du skriver og benytte et eller flere af nedenstående punkter til at skabe opmærksomhed.
Et fængende emneSkriver du en blogpost om kapgang er det nok begrænset hvor mange der finder din post spændende, men skriver du om hvordan kapgang kan forlænge livet med 10 år bliver det straks mere interessant. En god blogpost omhandler et spændende emne. En god blogpost får læseren til at tænke eller indeholder svar på spørgsmål som ellers er svære at få svar på.
En god intoduktionEn god blogpost har en fængende indledning, du kan love at folk får succes, at de kan læse en afslørende historie eller... det vigtigste er at fange opmærksomheden hos læseren i din blogposts første par linier.
Konkretiser dit budskabDin blogpost bør indeholde både information og et budskab, ren information lægger ikke op til debat, mens et implicit budskab får folk til at reagere, denne post er mere information end budskab, men jeg kunne have valgt en vinkel med budskabet "hvorfor er der så mange dårlige blogposts" og ad den vej fået folk op af stolen.
Brug eksemplerDine budskaber og informationer underbygges bedst med eksempler som giver folk en aha oplevelse, altså får folk til at indse din pointe. Eksemplet kan være alt fra et citat til en triviel konklusion, det vigtige er at det får folk til at tænke en gang mere.
Den samlede konklusionSlutningen på en god blogpost opsamler hele budskabet i noget læseren kan forholde sig til og eventuelt tage stilling til. Hvis du skriver til en bestemt målgruppe, kan det være en sammenligning med en kendt situation, f.eks. en blogpost om fodbold, kan have en afsluttende linie som "så gik bolden ind" eller "han holdt buret rent" for at understrege pointen og gøre den personlig.
Tricks eller kunstOvenstående tips til at skrive gode blogposts kan afhængigt af temperament betragtes som tricks eller kunst, men de vil under alle omstændigheder gøre dine blogposts bedre og skabe større opmærksomhed og debat. Kommentarer
Tilføj kommentar |
|









